Kong Rans Togt

I Kong Rans fodspor

   

Kong Rans Togt – Hedeetapen

Give GIF og Give Egnens Museum inviterer til vandretur på Hedeetapen, som er en del af landsbyvandreruten, Rans Togt.
En anderledes vandrerute, som går igennem 14 landsbyer på Vejle-egnen. Ruten følger de gamle landeveje, der ikke har travlt, men snor og bakker sig gennem landsskabet, med afstikkere af lokale stier og grusveje. Ruten består af i alt seks etaper og den er samlet cirka 130 km lang.

Søndag den 29. august vil vi gerne inviterer dig til at gå Hedeetapen med en afstikker ind på Bronzeetapen. 

Alle distancer - 7 km, 13 km, 24 km og 30 km - møder på Give Egnens Museeum. Du bliver ud til den aktuelle kirke hvor din tur starter. Her efter går du turen tilbage til Give Egnens Museeum.

Du har mulighed for at vælge imellem følgende 4 distancer(ca. længde):
                7 km: Farre Kirke - Afgang med bus fra GEM kl. 11.15
               13 km: Lindeballe Kirke- Afgang med bus fra GEM kl. 10.30
               24 km: Ny Nørup Kirke- Afgang med bus fra GEM kl. 9.30
               30 km: Randbøldal Kirke - Afgang med bus fra GEM kl. 8.00

På busturen vil Museumsleder, Hanne Thomsen fortælle om Hedeetapen.

Der kan tilkøbes sandwich til turen når du køber din billet. Vi giver gratis vand til alle inden afgang og forfriskninger når du kommer tilbage til museet.

Pris:         7 og 13 km: 100 kr.
               24 og 30 km: 150 kr.             
50 ledige billetter på hver distance.

Link til billetter - kommer snart

Museumsleder Hanne Thomsen fortæller om turen:
 

Kong Rans togt – ruten i Vejle Kommune

Vandreruten i Vejle Kommune på i alt ca. 120 km er opkaldt efter Kong Ran fra Randbøl området. Der er flere varianter af historien om Kong Ran, hvad der oprindeligt skete ved vi ikke, men fortællingerne er gode historier, som fortælles i Randbøl området og nu videre omkring.

Ved Randbøl Kirke findes Kong Rans høj ved Randbøl Kirkes nordmur, den er stor og står med afladet top, ifølge fortællingerne ligger Kong Ran begravet her, mens 4 af hans mænd ligger begravet ved Firhøje, der ligger ca. 500 meter nord for Randbøl Kirke.

Der er flere fortællinger om, hvorfor kongen døde og blev gravlagt i højen ved kirken. I den ene fortælling fortælles, at han udkæmpede et slag i Kongsdalen ved Gødding mod kong Amlund fra Lindeballe og faldt i slaget.

I en anden fortælling fortælles, at kongen på sine gamle dage gik i krig med kongen af Lundenæs. Kong Ran byggede skanser i Kongsdalen, men kongen fra Lundenæs slog lejr med sine mænd i skoven ved Åst. I ly af tåge rykkede lundenæskongen frem med sine mænd, der alle var forklædt af grene, så de lignede træer. Kong Ran og hans mænd blev overrumplet, slået ihjel og gravlagt i højene.

Det fortælles også, at det var Kong Ran, der lod Randbøl Kirke bygge, det kan man læse om i en indberetning fra en præst fra 1638 til professor Ole Worm i København.

Bronze-etapen – en del af den fra Randbøl Kirke

Bronze-etapen er en af de i alt 5 etaper, der er på Kong Rans rute. Ruten går fra Egtved, over Vejle ådal og passerer Egtvedpigens grav.

Ruten den 29.8.21 starter dog først ved Randbøl Kirke og Kong Rans høj, hvorfra ruten går videre til Nørup, Åst, Lindeballe og Farre til Give.

Ved Randbøldal kommer man igennem det hedeområde, som kartoffeltyskerne kom til i 1759. Man havde forinden forsøgt at få danske bønder til at dyrke jorden, men på trods af, at de danske bønder i 1723 i en Kgl. Forordning blev lovet udstrakt frihed, hvis de ville nedsætte sig på heden. De skulle eksempelvis ikke betale skat eller yde militærtjeneste. De havde heller ingen pligtkørsel eller indkvartering. Ligesom de måtte også holde krohold og lave brændevin. Alligevel var der ingen, som lod sig lokke af dette fantastiske tilbud. I stedet fik man lokket kartoffeltyskerne til området, de fleste rejste dog meget hurtigt igen, men navnene på stolene i Randbøl Kirke vidner om, at nogle blev.

På ruten findes også Randbøldalmuseet, der fortæller om Jyllands første industrilandsby fra 1732 til 1983. Her får man historien om papirfabrikken, der i 1846 blev klædefabrik. Grundlaget for produktionen var vandkraften fra Vejle Å, som på dette sted fosser gennem en snæver smeltevandsdal.

Hede-etapen – fra Nørup Kirke

Hede-etapen er en anden af de 5 etaper, der er på Kong Rans rute.

Hede-etapen går fra Nørup over Åst, Lindeballe og Farre til Give. Ruten har navn efter det, der var men ikke længere er, nemlig heden, der siden er blevet opdyrket.

Undervejs kommer man forbi renæssanceslottet Engelsholm, der blev opført i 1592 af Tycho Brahes bror Knud Brahe. Engelsholm ligger omgivet af skov og park ved bredden af Engelsholm Sø.

I grundplan er slottet rektangulært med kvadratiske tårne i hvert hjørne. Inspirationen blev hentet fra slottet Ancy-le-Franc i Bourgogne i Frankrig. I 1730erne gennemgik slottet en omfattende restaurering og ombygning, og der blev tilføjet de løgkupler, som i dag ses på tårnene. I forbindelse med ombygningen blev der bygget en avlsgård til, ligesom der blev anlagt park i fransk stil.

Slottet brændte i 1952, men blev genopført igen. Slottet har siden 1940 har været drevet som højskole.

Hede-etapen – fra Lindeballe Kirke

Ved Lindeballe, vest for kirken, kommer man forbi en middelalder teglovn fra 1100-tallet, der er en af første teglovne i Danmark, teglovnen menes at have leveret sted til Lindeballe Kirke. Selve ovnen har ligget skjult i flere hundrede år, men blev gravet ud i begyndelsen af 1900-tallet. Den udgravede ovn er i dag beskyttet af en overbygning. Ovnen er i dag en af de bedst bevarede middelalderovne i Norden. 

Hede-etapen – fra Farre Kirke

Mens Randbøl Kirke, Nørup Kirke og Lindeballe Kirke er middelalder kirker, er kirken i Farre af nyere dato og fra 1956.

Når man på turen ser sig omkring, ser man opdyrket jord, på strækningen fra Farre Kirke og til Give-Egnens Museum. Det kan være svært at forestille sig, hvordan der så ud omkring 1700, hvor hedens udstrækning sandsynligvis var på sit højeste. Heden strakte sig fra Hærvejen og ud til Vestkysten, og fra vandskellet og vestpå så man kun de uhyre store flade heder.

Der var her og der lidt egekrat, som tjente som kompas for de vejfarende. Bebyggelsen var spredt og bestod af små landsbyer samt de få gårde, der lå enkeltvis på heden. I 1828 blev området beskrevet som noget, der for 90% vedkommende bestod af skarpsandede jorde og uopdyrket hede, der på ikke ubetydelige strækninger er direkte flyvesand.

Læs mere om landsbyvandreruten, Rans Togt: https://kongran.vejle.dk/ruten/rans-togt